Det danske vejr

Den danske sommer byder på varme dage og lyse aftener, men man slipper ikke udenom en lille portion blæst også. Der er godt gang i vindmøllerne året rundt, og det er der ikke noget negativt i – man skal bare klæde sig på efter vejret og medregne et par ekstra minutter, når man begiver sig ud på cyklen.

Vestkysten

Det er især ved Vesterhavet, at der er god vind i sejlene. Bølgerne bruser, og der er salt i luften. Derfor skal man også være lidt påpasselig, når man bader i Vesterhavet, fordi strømmen er stærk. Efter en sommerdag ved stranden er man varmet igennem men også blæst igennem, og det kan godt føles som om, man har brugt en masse energi. Frisk luft er sundt for krop og sjæl, men når man kommer hjem igen, er man klar til at slappe af.

Kategorier: Sport og friluftsliv