Så kom der nye regler for brug af mobiltelefon i trafikken. Nu får du ikke blot en bøde, hvis du bliver fanget med mobilen i hånden mens du kører bil, nu udløser det også et klip i kørekortet. De nye regler er kærkommen, for du har garanteret selv observeret, hvor mange bilister der aktivt bruger deres mobiltelefon mens de kører i bil. Det er livsfarligt, og kan i alleryderste konsekvens ende fatalt. Så gør dig selv og alle vi andre der færdes i trafikken den tjeneste, at lade mobilen ligge, når du kører bil. Så må du holde ind til siden, hvis mobilen ringer og du bare føler, at du absolut skal svare og det ikke kan vente. Og husk kører du med børn og unge mennesker i bilen, ja så er du rollemodellen for dem, og hvis du sidder og taler i mobilen, svarer på SMS, checker mails og nyheder, ja så man jo godt regne ud, at sandsynligheden for at de gør det samme er ret stor!.

Kategorier: Biler og sjov