Vinteren er den mørke årstid siger man normalt, men når først sneen ligger over landskaberne så er det altså ikke så mørket længere. Sneen genspejler og forstærker den smule lys der er og dermed lysner hele landskabet op. Samtidig er det jo billedskønt når sneen dækker alt det grimme og lægger et fint glat lag over alting. Selv gamle bilvrag og forladte bygninger der er ruiner resten af året, bliver helt idylliske at se på i en kort periode. Når sneen falder roligt lægger der sig ofte et tykt tykt lag på alting, man fatter næsten ikke hvordan der selv på den tyndeste gren kan opbygges et lag sne på ti til tyve centimeter.

Kategorier: Sport og friluftsliv