En tur til vandet holder stressen for døren

I en travl og stresset hverdag betyder det alverden at kunne koble fuldstændig af indimellem. For mig findes der ikke noget mere afstressende end at komme væk fra byens stress og jag og tage ud til vandet. Derude hvor man kan høre bølgernes brusen. Derude hvor man kan mærke blæsten i ansigtet. Derude hvor der er åbne vider og masser af frisk luft.

Lange gåture ved vandet fylder mine depoter med positiv energi på ingen tid, og efterfølgende kan jeg vende tilbage til byen afstresset og klar til nye udfordringer og daglige gøremål. Selv en køretur ude i naturen og gerne langs vandet, virker beroligende på mig, når jeg har brug for en pause fra min travle hverdag. Det behøver ikke nødvendigvis at være en lang tur. Bare en time eller to, hvor jeg kan sidde og kigge på den smukke, afvekslende natur, jeg kører forbi, kan gøre underværker.

Kategorier: Ikke-kategoriseret